Pin It button on image hover

fredag den 30. marts 2012

Hello baby!

I dag skal jeg planmæssigt føde, så dette indlæg er skrevet for nogle uger siden! Det er tekst tungt og meget personligt. Det er helt forståeligt ikke at gide læse det...Vores første barn er reagensglasbarn og resultatet af to års fertilitetsbehandling på Rigshospitalet. Denne baby betyder meget for mig, fordi det har været en endnu større sejr at blive gravid anden gang.

Jeg var fast besluttet på at blive gravid selv derefter. Ikke så meget fordi det var et hårdt fertilitetsforløb, men mest af alt fordi jeg i en alder af 32 år endelig begyndte at få min menstruation, da jeg stoppede med at amme vores søn. Uden ægløsning er det jo lidt svært at blive gravid, som vi allerede havde erfaret.

Det gav mig håb om at det faktisk kunne lykkedes at blive gravid uden behandling, så hver måned var jeg lykkelig, hvor andre kvinder (forståeligt nok) hader det! Og efter en ufrivillig abort i uge 12 for nogle år siden lykkedes det endelig at blive/forblive gravid. Det tog omkring 4 år og skete lige som vi havde besluttet at prøve fertilitetsbehandling igen, og derefter lade drømmen om endnu et barn dø, hvis det ikke lykkedes. Jeg blev gravid, mens jeg var på nedregulering, lige inden vi skulle skrive under på en kontrakt på 43.000 kr til ny omgang IVF. Jeg overvejer seriøst om babyen skal hedde Sejr til mellemnavn, hvis det blir en dreng!

Dette layout viser de første skanningsbilleder af babyen og teksten fra Pink Floyd's "Comfortably numb" passede perfekt til følelsen af se babyen 'nikke' tilbage til os "Jeps, jeg er lige her". Sikke en ubeskrivelig lykke!

I am sheduled to deliver our second baby today, so this entry was written a while back. This entry is text heavy and very long! Don't blame you for skipping it... This baby means so much to me. Our first child was the result of two years of fertility treatment and IVF. After giving birth I was determined to have another child but without fertility treatment. My hopes were high, because after I stopped nursing our first child I finally started getting my 'period' at the age of 32. I know you must think I'm cracy, but each month when I got my period I was soo happy. I totally understand why others hate that time of month, but to me it was a sign that I might be able to have another child, so for years I embrassed it with a smile.

After a miscarriage years ago, I finally got pregnant again after 4 years of trying. This time while just about to start another round of IVF treatment, but before we signed the $7,700 contract for the treatment. Woo hoo. I am seriously considering naming the baby Sejr (meaning victory in Danish) if it's a boy!

The lyrics from Pink Floyd's "Comfortably numb" fit perfectly to the feeling of seeing the baby 'nod' back at us "Yes, I am in here". What undescribable happiness!



Knappen symboliserer at der kun var een baby! Det var lige hvad vi havde brug for...


Så "Hello, hello, hello" til en ny lille baby... Og tak fordi du læste min korte version af en meget lang graviditshistorie. Rigtig god weekend og tak fordi du kiggede forbi. Det betyder mere end du aner at læse jeres opmuntrende kommentarer!

So "hello, hello, hello" to a new little baby. And thanks for reading the short version of my very long fertility/pregnancy history. Have a great weekend and thanks for stopping by. It means more than you know to read your comments!

Update: It's a boy!

13 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Sikke en historie !
Det er bare så drøjt og fylder så meget, når man skal alt det igennem, inden det lykkes.
Jeg håber så meget for jer, at alt går fint, og at I står med en dejlig lille baby om lidt. (- en pige pga candyen...hihi)
Kender lidt til turen, efter 24 kunstige insinimationer gennem 4 år - uden held, og pludselig at være gravid (uden hjælp) efter 17 års forsøg. Og så igen 1 år efter første fødsel, som knap 40 årig !
Så lærer man, at et barn ikke bare er noget man lige får.....
Måske forstår du, at når jeg skriver at jeg tænker på dig - og holder øje med din blog - så mener jeg det virkelig.
PS: Det er sådan et smukt layout du har lavet. Detaljen med knappen er bare så fin.

Stine sagde ...

Fantastisk!

Jeg takker fordi du vælger at dele din historie med os. Det har tydeligvis ikke været nemt at nå til hvor i er nu, med nr. 2 lige om hjørnet.
FOr mig har det ikke været noget problem at blive gravid, det har været lidt mere tvivlsomt med resultaterne. Med mine to engle i himlen, håber jeg du tror mig når jeg siger at jeg ønsker dig og din familie alt det bedste. Børn er fantastiske!

Glæder mig til at se billeder af lillebror (som det self er - ellers vinder jeg jo slet ikke din lækre giveaway! ;))

Skønt LO, og fantastisk titel - helt perfekt!

Karina Beck sagde ...

Hej Trine.
Det er et ret lækkert layout og dejligt, at høre om din historie.
Jeg forventer ikke at høre så meget fra dig den næste tid. I må have det godt og nyde det den næste stykke tid. Jeg er spændt på hvornår det bliver.. ; )

Anonym sagde ...

Hvor er det dejligt for jer at det er lykkedes :) jeg ønsker jer alt det bedste .
Jeg sender masser af varme tanker jeres vej.

Heidi Kolze sagde ...

Man kan kun blive rørt når man læser din historie - og de andres kommentarer. Hvor er det utroligt hvad vi går igennem for at få de børn vi ønsker os. Heldigvis går det de fleste gange - omend der kan gå mange år før det lykkes. Er så glad for at det er lykkedes for jer og har jo hørt at alt er gået godt - dejligt du skrev imorges (og nænæ jeg skriver ikke hvad det blev:o) Jeg glæder mig til at nyde sommeren med dig og vores dejlige unger som er fantastiske og lige ønskværdige uanset hvordan de kommer - og hvornår. Nyd den lille nye:-)

Gitte sagde ...

Et kæmpe stort tillykke med lille nye prins. Hvor er han bare kær. Et rigtig godt billede af stor bror og lille bror. :)

Jeg blev helt rørt over at læse og høre din historie. Så er det jo ekstra dejligt at se det skønne billede af jeres 2 smukke drenge.
Et helt utroligt flot LO du har lavet med skannings billederne. Fin detalje med knapperne.
Nu må du rigtig nyde din barsel.
Knuz Gitte

Karina Beck sagde ...

Hej igen.
Stort TILLYKKE med lillebror. Selvfølgelig blev det en dreng. Det sagde jeg jo ; ) : )
To dejlige drenge, så bliver det ikke meget bedre ; ).
God påske til dig og din lille familie.
Stort knus Karina

Louise sagde ...

Stort tillykke med lillebror. Hvilket fantastisk billede af dine mirakler. :-)

Sarah sagde ...

Tillykke med den lille ny, hvor ser han lækker ud. God påske!

Anonym sagde ...

Hvor er han bare fantastisk! Kæmpe tillykke :)

Stine sagde ...

Så blev det en lillebror! :) Hvor er han bare skøn at se på - TILLYKKE med ham til jer! To dejlige knægte at forkæle, elske og ikke mindst scrappe!

Dejligt at kortet faldt i god jord - man var vel lidt nervøs ved at sende det afsted :)

Tina sagde ...

Tillykke med det nye liv! Skønt for jer at det lykkedes. Alt det bedste til jer.

Fru Heisel sagde ...

Hej Trine,

Tak for sidst (selvom det er ved at være noget tid siden) og et stort TILLYKKE med den lille ny.

Ønsker jer alle 4 al mulig held og lykke fremover.

Kh/Pernille :-)