Pin It button on image hover

mandag den 31. januar 2011

London

Det er blevet sidste dag i London. Sidder lige nu og nyder en croissant og en Vanilla Latte med fri wi-fi på Starbucks. Havde håbet at kunne uploade fotos til bloggen fra min telefon, men det kan jeg ikke finde ud af! De må komme senere. Her er koldt, men foråret kigger frem, så det er skønt når solen samtidig skinner. I dag står den på afternoon tea på Claridge's og Wicked musical (så den fantastiske danske opsætning i sidste weekend, og man kan jo ikke få for meget af noget godt!).

tirsdag den 25. januar 2011

Den lille bager

Asbjørn er 'quite the little baker' i øjeblikket. Han har fokus på opskrifter og elsker at hjælpe til med madlavning - specielt hvis der skal røres noget i en skål.


Det er rigtig hyggeligt. Vi flytter køkkenet ned på gulvet, så at sige, og så går vi igang!




Her er M&M cookies inden de kom ud i frosten, så de kunne være iskolde inden de blev bagt, og derved blive extra chevy.


Men mest af alt elsker han at lave sine egne 'kager' i en lille plastikbøtte. Kagerne består typisk af mel, salt, chokoladesovs og mælk! Der røres, røres, tilsættes lidt ekstra salt og røres igen. Og de stilles finurligt i en kold ovn, som simuleres tænd, ved at tænde for ovn-lyset.


Og sådan har vi fået mange timer til at gå i starten af det nye år...

fredag den 21. januar 2011

Surmule Trine

I mine gemmer fandt jeg forleden et gammelt billede af mig selv fra børnehaven - og jeg tror mit barndomskælenavn Surmule Trine har sin oprindelse fra dette foto eller ihvertfald denne tidsperiode. Det er en ganske sur mund jeg kunne præstere! Og det sjoveste er, at jeg har en dukke fra dengang som har præcis samme mund (og hun hedder naturligvis også Surmule Trine). 




[Papir: Cosmo Cricket og Sassafras Lass, bogstaver: Cosmo Cricket og Sassafras Lass, stof brads: American Crafts, stickers: Sassafras Lass]

onsdag den 19. januar 2011

One Little Word

Det er januar og starten på et nyt år. For mange betyder det nytårsforsæt og/eller nye målsætninger. Gennem de 12 år jeg har praktiseret buddhisme har jeg altid sat store mål for det kommende år og gennem året ladet mig inspirere af årets slogan.
I år har jeg besluttet at tilføje et kreativt projekt til vores slogan og mine målsætninger, ved at deltage i Ali Edward's One Little Word workshop. Det er et genialt projekt og jeg glæder mig meget til at se hvor det bringer mig hen! Jeg har et par mulige kandidater til mit lille ord, men har brug for lidt tid til at beslutte præcis hvilket ord der skal være min inspiration og guide i 2011. Indtil da er jeg stadig igang med at færdiggøre mit December Daily projekt, som er inspireret af den samme person (det skrider kraftigt fremad...). Hun har nogle fantastiske ideer, som går godt i tråd med mit personlige documenting a wonderful life (livslange) projekt.

tirsdag den 18. januar 2011

Den fægtende ridder

Jeg er igang med at lave et mini album til Scrapper.dk pyntet med papir fra BoBunny's Cambridge drenge-serie. Af 'papir-resterne' har jeg lavet et par ridder layouts. Glem ikke at købe blokken med journaling cards!


Titlen er sat på et ark fra journaling blokken og våbenskjoldet er klippet ud af et ark papir og ørnen har fået Glossy Accents. Jeg har skrevet på papiret med en hvid tusch, men det blev lyserødt kort tid efter...så pas på med det!


Til det næste layout har jeg syet die-cut papiret på ensfarvet karton og givet det distress ink i kanten.



Min journaling er skrevet på en rest papir, som har fået en omgang 'distress'. 


[Papir: BoBonny, journaling card: BoBonny, bogstaver: American Crafts, Quickutz og My Little Shoebox, punch: Martha Stewart, Distress Ink, Glossy Accents]

lørdag den 15. januar 2011

Uden kamera

Der kommer til at gå lidt tid før der kommer nye billeder på bloggen. Vi havde ubuden gæst i går og han syntes gevaldigt om vores kamera. Jeg vil prøve at være aktiv med billeder fra computeren over de kommende uger indtil jeg får overskud til nye projekter og et kamera til at dokumentere dem.

Rigtig god weekend!

torsdag den 13. januar 2011

Sommerfugle på snor

Mens jeg stadig arbejder på mit DecemberDaily album synes jeg det var tid til at lukke foråret indenfor. Jeg har derfor lavet en guilande for Scrapper.dk med sommerfugle i det farvestrålende papir fra Best Creation.


Først har jeg udskåret en masse sommerfugle i tre forskellige størrelser med et sommerfugle sæt fra Spellbinders (sommerfuglene er udsolgt i butikken, men hvis du ikke allerede har disse sommerfugle, så få Linda til at bestille dem hjem til dig, for de er fantastiske til alverdens projekter). Jeg lavede to ens sommerfugle i hver farve, fordi de skulle syes sammen. 


Bagefter lagde jeg alle sommefuglene op i en lang række, to og to, med den ensfarvede side udad.


I hver ende af guilanden har jeg små udstandede cirkler, så dem begyndte jeg at sy igennem på symaskinen. Bagefter syede jeg de to ens sommerfugle sammen én efter én med forskellig afstand imellem. Et par af dem kom lidt tæt på hinanden!



Da alle sommerfugle var syet sammen i en lang række foldede jeg dem ud, så man kunne se det prikkede papir på indersiden og hængte dem på væggen.

Mens vi venter

Jeg er stadig i live...men jeg har ikke kunne uploade fotos til bloggen de sidste mange dage, fordi de bliver afvist af serveren. Bedre held de næste dage, regner jeg med :-)

tirsdag den 4. januar 2011

Dekoreret æske

Mit seneste scrapper.dk-projekt har været at dekorere en æske fra Søstrene Greene med papir fra Echo Park.


Jeg har udfordret min feminine side og pyntet med blomster, som ellers sjældent finder vej til mine drenge layouts.


Æsken skal bruges til at opbevare embossing pulver. Se evt. produkter og flere fotos her.

søndag den 2. januar 2011

Sæt din hat som du vil

Jeg har ændret mening ift. mit December Daily projekt og sad til kl. 02 den anden nat og bestilte fremkaldelse af mine billeder til albummet i str. 15,2x20,3 og 15x15. Mens jeg har arbejdet på at gøre albummet færdigt kunne jeg mærke, at ville blive ked af det, hvis mine dyrebare fotos ikke var god kvalitet. Jeg satser derfor omkostningerne på 200 kr. på at det lykkedes denne gang. Håber billederne kommer i starten af januar, så jeg snart kan vise det færdige resultat...

Det har tilgengæld givet lidt ro til at få lavet gamle projekter færdige og begynde på nogle nye. Her er et dobbelt layout fra vores tur til Beatles udstilling på Koldingshus i efteråret. Den lyserøde hat inspirerede til et 'tøset' layout, som det jo ellers er lidt sløjt med, når man har en søn!


[Papir: DCVW, Cosmo Cricket, bogstaver: Making Memories, Stempler: Studio Calico, Pynt: K&Company (Bingo kort), Making Memories (kiss me tag) og Fancy Pants (bånd)]

Håber du er kommet godt ind i det nye år.