Pin It button on image hover

torsdag den 2. december 2010

Kære julemand: Jeg har været en engel

Det er blevet til endnu et layout med vores julefoto fra sidste år. Dette foto er redigeret i Photoshop, så det ser gammelt ud. Jeg har udstandset en masse snefnug og sat på mørkebrunt papir fra Imagnisce for at lave min baggrund.


Derefter har jeg lavet en firkant på midten af papiret med yderligere papir fra Cottage Christmas serien, en kuvert og et manilla mærke med nogle af de ting Asbjørn ønskede sig i julegave sidste år. Ideen var at vise et fiktivt brev til julemanden, hvor han fortalte, at han havde været sød samt hvad man ønskede sig.

Jeg har brugt to stempler fra Imaginisce, som jeg har farvelagt (med mine nye Promarkers. Ja, nu er investeringen udført!). Titlen er sat ovenpå en halv 'french lace' doily.


Siden er pyntet med et bånd, påsyede hjerter samt en blomst jeg har lavet af en papirstrimmel og sat oven på kristtorn bladene. Nogle snefnug har fået en lille glimtende sten.


[Papir: Imaginisce, Bazill, bogstaver: American Crafts 'Thickers', October Afternoon og QK, stemper: Imaginisce, Studio Calico, punches: Martha Stewart og Easy Punch, doily: Scrapper.dk, stempelfarve: Distress ink, kuvert: Maya Road]

Ingen kommentarer: