Det er tid til ugens gavemærke - i et forsøg på at lave et nyt hver uge indtil jul. Denne uge er gavemærket udskåret med Spellbinders tag-die og pyntet med en 'blomst' lavet af cirkler.
Du laver blomsten på denne måde: Udstik 6 cirkler i samme størrelse. Fold fem cirkler forsigtigt på midten, som vist nedenfor.
Brug en finger til at trykke papiret fladt i midten af cirklen. Selve folden skal ikke trykkes flad. Fold derefter endnu engang, mens du stadig kun trykker papiret fladt i midten af cirklen. Lav denne anden fold så du får to 'blade' i samme størrelse. Sæt en klat lim så folderne bliver hvor de skal.
Når du har foldet/limet alle 5 cirkler limer du dem fast på den sidste cirkel, side om side, så du får en blomst/rosette.
Jeg har sværtet kanten på min blomst og pyntet med bånd og blomster-brads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar