Pin It button on image hover

mandag den 12. juli 2010

Sketchbook 2

Tidligere på året fulgte jeg et online kursus, som nu har fået en efterfølger: Sketchbook 2. Det kan varmt anbefales at følge kurset i august og slippe kreativiteten løs med tolkningen af skitser til dine scrapbooking layouts.


Denne gang strækker kurset sig over 4 uger fremfor 12 dage, så der er mere luft til at færdiggøre layouts efter kursets 12 nye skitser. Tilmelding er åben fra i dag på Kelly Purkey's blog.

søndag den 11. juli 2010

Amager Strandpark

Sommeren er kommet til Danmark, så i går tog vi til stranden. Asbjørn har ikke været ved stranden de sidste par somre, men havde bedt om at komme afsted hele dagen!



Jeg havde naturligvis mit kamera med, så jeg kunne tage nogle billeder til strand-layouts. Jeg har af gode grunde ingen strand fotos - men det får jeg denne sommer, for Asbjørn elskede at lege i vandet og med sandet. Det er fantastisk at kunne cykle til Amager Strandpark på 10 minutter.

Og det passer mig perfekt, for jeg har modtaget en kæmpe gevinst fra Imaginisce, som bla. indeholder en hel strand-serie (fra en layout konkurrence jeg vandt i april). Glæder mig til at dele disse layouts senere på sommeren.

Happy Birthday

Det er længe siden jeg har lavet et kort. Men nu har jeg endelig fået brugt mine nye stempler og min pin-wheel die fra QK.


[Papir: Marks Paper Company, Stempler: Studio Calico, ink/embossing pulver: Tim Holtz, die: QK, brad: Making memories]


[Papir: Bazzill, Basic Grey, ukendt, stempler: Studio Calico og Imaginisce, ink: Stampin' Up og Tim Holtz Distress Ink, Punch: Fiskars]

lørdag den 10. juli 2010

Lille Buddha

For lang tid siden tog jeg dette foto af Asbjørn på en stol, hvor han troner som en buddha med bar mave og benene over kors. Jeg håber, at han vil gå efter sine drømme og bevare en tro på at alt er muligt!



[Papir: Bazzill, 7Gypsies, Tilde Paper Craft, bogstaver: Studio Calico 'Anthology', pynt: Pink Paislee Artisan Tape, punch: Fiskars, 3D klæbepuder]

torsdag den 8. juli 2010

Og der blev lys

Tænk engang at det allerede er fire år siden dette foto blev taget. Vi havde besøg af Greta og Jeff fra USA, som tog en masse billeder af den lille nye familie. Jeg elsker dette foto! Det er ikke til at fatte så meget 'lys' Asbjørn bringer ind i vores liv.



[Papir: Basic Grey, bogstaver: Basic Grey, diverse QK og Silhouette]

onsdag den 7. juli 2010

Pedaler

Jeg har lavet endnu et layout med Asbjørn på cykel. Da jeg i foråret modtog en rulle Artisan Tape/Japanese masking tape kunne jeg slet ikke forestille mig at få den brugt. Nu er jeg blevet vild med det mønstrede tape og overvejer at købe ruller hjem fra Østen!



[Papir: DCVW 'Mod retro', October Afternoon 'Thrift Shop', Studio Calico 'Anthology', mist: Tattered Angels, Bogstaver: Cosmo Cricket, pynt: Tim Holtz filmstrip, Silhouette cykel og filmstrip, Pink Paislee Artisan Tape]

Jeg nærmer mig 1.000 besøgende på bloggen siden jeg satte tæller på. Hvor er det fantastisk! Mit næste mål må være at få flere faste læsere...så, når jeg har 20 faste læsere finder jeg på en god blog candy, som du kan vinde.

Tak fordi du kiggede forbi. Og efterlad gerne en kommentar til mine indlæg :-)

mandag den 5. juli 2010

Asbjørn 4 år

Asbjørn er blevet 4 år og vi har holdt 2 pirat-fester for ham. Det har været fantastisk sjovt at planlægge og afholde.


Jeg havde lavet et pirat banner med Asbjørns navn og alder.


Og han bød velkommen som ægte pirat.


Vi fik piratkager.



Og børnene var på jagt efter Torben Træbens hemmelige skat.