Pin It button on image hover

fredag den 31. december 2010

2010 Top-10

I dag slutter år 2010. Sidste år så jeg flere scrapbookere, som lavede en top 10 - og det har inspireret mig til at udvælg mine yndlings layouts fra året der gik. De er i tilfældig rækkefølge, men det første er min all time favorite!


Jeg elsker farverne og det simple design på dette layout. Og billedet fra 2006 har længe været en favorit. Det lille banner er bare for sødt og blev en genial måde at bruge noget papir jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre ved.


Igen er det farverne som fanger mig. Jeg kan godt lide den måde titlen kom til at matche farverne fra de to fotos og fik layoutet til at blive en helhed samtidig med at der kom fokus på begge fotos.


Måske er der bare noget med bannere? Igen et meget simpelt design og en god måde at bruge et die-cut papir, uden at det tager overhånd på siden. Jeg elsker farverne og det sort/hvide fødselsdagsfoto.


I år fik jeg for alvor eksperimenteret med misting. Dette layout er lavet med fortyndet maling, som er sprøjtet på siden. Kan rigtig godt lide den kontrast der kommer, når man mister over en skabelon. Og så er der jo banneret...

Noget mønstret papir kan jeg godt have svært ved at bruge, fordi det kan tage meget opmærksomhed fra mine fotos. Dette layout er et eksempel på hvor godt det kan lykkedes at tage en lille del af et meget 'forvirrende' mønstret papir og bruge det til at understrege et tema/foto. Det blev også min start på at bruge en del mere kraft-papir... Og kan man stå for en lille dreng med rygsæk og hue?


Dette layout er bare smukt. Simpelt og klassisk. Og titlen passer så godt til et konfirmationsbillede, hvor fremtiden ligger for det unge menneskes fødder.


Den gammeldags julestemning over dette layout synes jeg er fabelagtig. Og så eeelsker jeg bare dette uskyldige-engle-foto fra forrige jul.


Her er det de små cirkler som jeg godt kan lide. Synes det giver en flot effekt at der er skåret hul i baggrundspapiret og syet eller skrevet rundt om cirklerne. Papiret er også fedt, og jeg bliver så glad, når det er som skabt til de fotos jeg har :-)


Jeg elsker dette foto fra Roskilde Festivalen af Asbjørn og mig. Det er interesant hvordan ganske lidt pynt kan give en helhed på et layout.


Retrostemningen på dette layout er fed, godt understøttet af farverne. I virkeligheden er det igen det simple design som får mig til at vælge layoutet til en top 10. Måske jeg bare skal konkludere at simpelt design og bannere var en favorit for mig i 2010. Hi hi.

Det er interessant at gennemgå alt det man har lavet gennem året, så hermed en opfordring til at gøre det samme - og linke til dit indlæg i en kommentar. Jeg vil gerne se hvad du har lavet i løbet af året, som betyder mest for dig.

Tak fordi du kiggede fordi og rigtig godt nytår!

torsdag den 30. december 2010

Sommerminder

Endelig er mit beach-album færdig! Startede på det til Scrap-a-mania sidste forår og håbede på en god sommer med mulighed for at tage fotos ved stranden. Det fik jeg...





Hver lille kuvert indeholder et journaling card, som jeg har pyntet med fotos eller påskrevet små minder fra vores dage ved Amager Strandpark og Vesterhavet. Her er et eksempel:



Jeg har stemplet og embosset titlen og pyntet med dew drops for at simulere vanddråber.






Albummet/papiret/klistermærkerne er fra Boardwalk serien fra My Little Yellow Bicycle. Jeg har brugt bogstaver fra American Crafts, Cosmo Cricket og Basic Grey samt diverse QK dies.

søndag den 26. december 2010

Julekort

I år har jeg lavet en del julekort sammen med min søn. Han er god til at stemple og sværte/male på kortene. Her er et udvalg af det vi har lavet.



fredag den 24. december 2010

Rund fødselsdag

Min fantastiske storesøster har rundet de 40 år lige inden jul. Hendes gave er en rejse i januar med hendes søstre og mor. En rigtig tøsetur til udsalg i London! Vi glæder os rigtig meget til en weekend sammen alle 4.


[Silhouette telefonboks, Pynt: Girl's Paperie, tal: American Crafts 'Thickers']

Tak fordi du kiggede med - og rigtig glædelig jul!

torsdag den 23. december 2010

December Daily vol 2

Puha, det holder hårdt med mit December Daily projekt. Jeg har måtte opgive at få fotos printet hos en fotohandler. De kommer tilbage i forkert format og er beskåret helt anderledes end de er bestilt. Ikke at jeg fatter hvordan et 15x25 foto fra Photoshop kan komme tilbage med en enorm hvid kant hele vejen rundt, når det er bestilt uden kant i formatet 15x25!

Her er forsiden som pt. en det eneste som er "helt færdigt".


Jeg har lagt mine ambitioner om dette projekt på hylden i håb om at få albummet færdig inden nytår. Det betyder at fotos nu bliver printet på egen printer for at styre størrelsen på dem - men det går noget ud over kvaliteten. Jeg havde ellers svoret aldrig selv at printe fotos igen, og slet ikke i et så værdifyldt og tidskrævende projekt som dette. Her er en halvfærdig dag 5.


Og en halvfærdig dag 9.


Det er første år jeg lavet et December Daily album og jeg er lidt blokeret af ikke at have haft en plan fra starten. Der sker så meget i december og det er helt umuligt at få det hele dokumenteret i ord og billeder. Skal jeg fokusere på vores forberedelser op til jul? Fortælle om vores traditioner? Om hverdage i december (i stil med Week in the life projektet jeg lavede en brøkdel af i foråret)? Skal der kun være juleagtige fotos? Alle slags fotos? Og hvordan skal jeg dog prioritere blandt alle de fede fotos fra denne måned?

Frustreret? Ja, en smule. Jeg er godt igang med en hybrid af det hele, blot uden plads og tid til at fortælle det hele. Jeg glæder mig sååå meget til at se det færdige resultat - og det er ikke sidste gange jeg laver dette projekt. Men næste gang må jeg være forberedt inden december starter :-)

onsdag den 22. december 2010

Jul i Tivoli

I år er det rigtig jul i Tivoli, nu hvor der er sne overalt. Det er vanvittigt hyggeligt, men også en anelse koldt!


Efter at have besøgt Sporvejsmuseet var det sjovt at spotte en julepyntet sporvogn.



Mormor havde taget toget til byen og moster var også med.


Der var ikke mulighed for leg ved Rasmus Klump land. Med det gode skiv Mary var flot med sne på.


Og i år måtte man ikke tage fotos selv ved julemanden (vi betalte selvfølgelig for at få et skud med julemanden, men moster har fotografiet), så indtil videre må vi nøjes med julemanden fra Frederiksberg Centret.

mandag den 20. december 2010

Gavemærke mandag

Gavemærke mandag blev til onsdag (det er godt man kan ændre udgivelsesdato på bloggen!). Jeg har ikke været hjemme i dagslys til at tage et billede af mærket!
Mærket blev hurtigt lavet af to forskellige Spellbinder dies, et par blade, en doily, et snefnug samt en en knap og lidt snor.

torsdag den 16. december 2010

Scrapbooking reklamefilm

Det er ikke så tit man ser en reklamefilm i relation til scrapbooking. Jeg faldt over denne video for et par uger siden og syntes jeg ville dele den med jer. Den er fantastisk sjov...specielt når man kender alle de produkter og mærker de synger om undervejs!

It's Always Sunny In Here! - A Scrapbook.com Music Video

tirsdag den 14. december 2010

Juletræet er hentet

Mens jeg venter på at få fremkaldt fotos til mit december album vil jeg dele et par fra denne weekend, hvor vi hente træ i skoven ved Skjoldenæsholm Sporvejsmuseum sammen med nogle venner. Vi tog en gammel sporvogn ud til en sløjfe i skoven, hvor der i de sidste rester af sneen stod afhuggede træer. Det var såå hyggeligt. Bemærk, at der står Sundby på sporvognen...vi kunne næsten være kørt hjemmefra :-)




Det blev desværre ikke til så mange fotos, da jeg troede jeg havde opladet mit batteri til kameraet om natten. Stikket sad imidlertid aldrig i kontakten. Det var de bedste photo opportunities jeg længe har set, men nu er de blot printet på min nethinde. Sønnen var glad (han slap for at blive fotograferet så meget) og fotografen var rasende (og endnu mere glad for hendes nye iphone med kamera)!

mandag den 13. december 2010

Gavemærke mandag

December er en travl måned, og derfor har jeg denne uge fundet et gavemærke frem som jeg egentligt har lavet for mange år siden. Det er lidt snyd, men op til juleferien starter på fredag har jeg nok at se til og det kreative må komme i anden række!


Denne uges gavemærke er lavet af filt. Det er filt jeg engang specialbestilte i USA, fordi det havde den flotte struktur. Jeg har stadig mange meter tilbage, som aldrig er blevet brugt...


Gavemnærket er lavet af to stykker ens filt. På det ene stykke har jeg syet tre sider fast af et stykke plastik, så gavemærket kunne genbruges ved blot at udskifte det lille stykke til/fra papir. Det andet stykke filt har fået påsyet de hvide bånd for at danne striberne på det danske flag. Tilsidst er de to stykke syet sammen - med en lille løkke, så gavemærket kan bindes fast på en gave [Beklager de dårlige fotos...men det bliver så tidlilgt mørkt ift. at tage fotos i dagslys].

torsdag den 9. december 2010

December Daily

I år har jeg besluttet endelig at lave et December Daily projekt. Jeg har ønsket at gøre det i flere år, men har aldrig taget mig tid til det. I år har jeg heller ikke tid til at gøre noget ved projektet hver dag, men indtil videre har jeg taget fotos hver dag i december og brugte min søndag på at lave forsiderne til hver dag frem til jul (er næsten færdig). Her er fotos af mit work-in-progress:



Vores printer kan pludselig ikke føde papiret mere, så jeg har ikke fået printet de sider jeg skal bruge til at skrive de daglige historier på. Og jeg begynder at forstå hvorfor andre laver hele forarbejdet inden december, så man blot skal tilføje tekst og fotos til et ellers færdigt album. Det tager LAAAANG tid :-)

tirsdag den 7. december 2010

Min lille online butik

Jeg kommer fra en nisse-tosset familie, og før jeg blev grebet af scrapbooking fyldte jeg mine ledige stunder med at sy. Jeg har en kæmpe kasse med diverse juleting jeg har lavet og synes det er ved at være tid til at finde et nyt hjem til dem. Jeg har derfor lavet en lille butik på Etsy og på Trendsales, hvor jeg kan sælge mine ting. Det er kun et lille udvalg jeg pt. har lagt ud. Her er lidt af det du kan finde:





 

mandag den 6. december 2010

Gavemærke mandag

Det er mandag igen. Dagens gavemærke er en flettet julestjerne på et stjerneskud. Den første stjerne er flettet af papir fra Echo Park. Se trin for trin på Scrappers blog.


Den næste stjerne er lavet af almindelige stjerne strimler.


Asbjørn lavede også et gavemærke her til aften. Han har selv skåret papir ud med en papir trimmer, limet små papirstumper på og pyntet med klistermærker.