Pin It button on image hover

søndag den 10. april 2011

December 7-8-9-10

Og her kommer flere dage fra mit december album. Først den 7. december:
 


Og så den 8. december, hvor jeg gik rundt med kamera i byen for at fange stemningen:




Og den 9. december, hvor vi var til juletræsfest.



Og til sidst siderne fra den 10. december. Jeg mangler stadig at gøre ét par dage helt færdige, så jeg holder fast i at julen varer lige til påske!




fredag den 8. april 2011

Lysene i Tivoli

Cosmo Crickets nye sommer-papir passede perfect til mit jule-Tivoli layout, fordi den udklippede version af papiret minder om lamperne i Tivoli.




[Ppapir: Cosmo Cricket, bogstaver: Basic Grey og American Crafts, die: Quickutz, punch: Stampin' Up, washi tape, metal blomster og bling]

onsdag den 6. april 2011

December 5-6

I sidste weekend fik jeg endelig taget endnu et hug ift. at få mit December Daily album lavet færdig.

Her er de næste sider i albummet (som klart er nogle af mine yndlingssider), startende med 5. december 2010:




Vores juletræ blev godt nok ikke pyntet før en uge senere, men et foto af det har sneget sig ind her i mangel af bedre! Jeg har en masse julepynt fra England og USA og det er meget tungt. Alle grene hang på det helt friske træ, så det så ud som om det var ved at viske. Næste år må jeg finde en løsning til at stive grenene...


mandag den 4. april 2011

Gækkebrev med punches

Det er ved at være påske, og dermed tid til gækkebreve. Og hvorfor ikke bruge dine punches til at lave mønstre?


Fold et ark papir præcis, som du ville hvis du lavede den go' gammeldaws papirklip.


Vælg en borderpunch og lav en flosset kant.


I hver fold udstandser du nu dine mønstre. Stik papiret halvt ind i udstikkeren.



Find et dekorativ snefnug ell. lignende rundt element til midten.


Voila, gækkebrevet er nu færdigt!


Stik gækkebrevet i en dekorativ kuvert og send den med prikker til din modtager!


Se hvordan kuverten er lavet på Scrapper's blog, hvor der også findes en blå og anderledes udgave!

søndag den 3. april 2011

Deer hunting

Et layout fra en tur i Dyrehaven sidste efterår. Jeg fik desværre ikke et billede af min mand og søn som sad musestille op ad et træ, mens dyrene græssede en meter fra dem. Jeg var på den anden side af træet og ville trods alt ikke forskrække dyrene ved at rejse mig op med et kamera.





[Papir: American Crafts, My Mind's Eye og Studio Calico, bogstaver: Sassafras Lass, American Crafts 'Thickers', sommerfugl: Jenni Bowlin, sticker: Studio Calico]

Rigtig god søndag og tak fordi du kiggede forbi!

lørdag den 2. april 2011

Vinder vinder

Min søn har udtrukket de to vindere af min første giveaway (ja, der kommer flere senere på året. Der er jo altid grund til at fejre et eller andet!). Han endte med at trække alle sedler op af skålen og insistere på at jeg tog billeder af det...men her er de første, og 'rigtige' vindere.

En lille skål fyldt med navne.


En lille hånd dykker ned i mængden...


Og ud kommer .... HEIDI


To små fingre griber igen fat i et nyt stykke papir...


Og denne gang står der ....MARIANNE


Tillykke til jer!

Send mig en mail på brandtlassen @ hotmail.com med jeres adresse, så jeg kan sende pakken (eller skriv hvis du kommer på SAM, så kan jeg tage pakken med dér).

onsdag den 30. marts 2011

Giveaway

OBS: Dette indlæg er sat til at ligge øverst i marts måned, så scroll ned for at se 'nye' indlæg.

Jeg vil byde solen velkommen tilbage med en giveaway/blog candy i forårsfarver. Der er to forskellige pakker at vinde. 


Den første pakke indeholder papir fra Basic Grey, DCVW, Three Bugs in a Rug, Basic Grey 'Studs', American Crafts 'Dear Lizzy' chipboard, diverse tags, bånd og tekster.

Den anden pakke indeholder papir fra Fancy Pants (inkl. 4 overlays) og DCVW, Fancy Pants rub-on alfabet, sticker alfabet, matchende journaling ark, tags, knapper og bånd.

Sådan deltager du:

1 lod: Skriv en kommentar til dette indlæg (og angiv evt. hvor mange lodder du har)

2 lodder: Skriv en kommentar + bliv fast læser af bloggen 

3 lodder: Skriv kommentar + bliv fast læser + kopier billede af giveaway til din blog (sidebar eller indlæg) og link til dette indlæg.
Frist for deltagelse: 1. april, hvorefter vinderen offentliggøres på bloggen.