Pin It button on image hover

onsdag den 7. april 2010

Sketchbook kursus

Jeg tilmeldte mig Kelly Purkey's Sketchbook class i marts - uden at tænke over, at det kom til at falde sammen med den danske påskeferie. Det har betydet ingen scrap fremtil kursets niende dag! Jeg er derfor håbløst bagud. Men i dag er det lykkedes mig på ganske få timer at lave tre layouts inspireret af hendes skitser.





God erfaring at se hvor hurtigt man rent faktisk kan færdiggøre layouts, når man er i tidsnød. Det må jeg drage nytte af fremover til at være mere produktiv.

onsdag den 31. marts 2010

Lille hjælper

Da hækken blev klippet for sidste gang inden vinteren hjalp Asbjørn mig og jeg fik nogle gode fotos som viser hvordan han bider i tungen, når han koncentrerer sig (det øverste). Rigtig sødt. Her er layout jeg har lavet med et par af disse fotos.


Jeg har også fået fremkaldt nogle fotos fra vores tur til Polen i efteråret 2008. Her er et layout af den lille bandit på toppen af Kulturpaladset i Warszawa. Stemplerne er fra Stampin' Up.


søndag den 28. marts 2010

Babyer og vinduevaskning

Synes lige jeg ville dele et par billeder af Asbjørn og 'kusine' Elna. Han veg næsten ikke fra hendes side, og nævnte flere gange hvor meget han kunne lide hende, "Helle, jeg synes din baby er sød. Jeg kan godt lide små babyer, men ikke store". Jeg syntes også hun var skøn, men syntes hun sov alt for meget...glæder mig til at se hende i action.



I fredags havde Asbjørn feber, så vi hyggede os hjemme. Vi startede dagen med at vaske vinduer, og jeg fik hjælp til alle vinduer i stueetagen - også dem jeg lige havde vasket!


En retro ugle

I dag bliver mit fadder-barn Frederikke 1 år og vi skal til fødselsdag med boller og lagkage. Hun får et simpelt QK kort og bla. denne retro-ugle collage til hendes værelse.


Ny kunst til væggen

I februar kom Asbjørn hjem med denne fantastiske tegning. Jeg var lidt overrasket, da han få dage før var kommet hjem med de sædvanlige kruseduller.



Jeg spurgte pædagogerne hvordan han havde kunne tegne så flot en and. Svaret var en ny tegneteknik, hvor børnene iagttager en original tegning og bagefter kopierer tegningen ved at tegne ét element ad gangen. Starter f.eks. med kroppen. Venter med at tegne videre til de har set på hvordan hovedet ser ud, så tegnes hovedet og tuschen lægges på bordet. Så kigges på armene osv. Alle børnenes tegninger var næsten identiske (jeg ville godt have set originalen). Den farvestrålende and hænger nu i trappeopgangen og giver lidt liv med den stadig voksende samling af sort/hvide portrætter.


Jeg har prøvet teknikken med ham efter en Find Nemo bog, og vi fik flotte tegninger af både Nemo, krabber, hajer og Dory. Utroligt hvilken forskel det gør, at han ikke bare må tegne løs på papiret. Denne helt fantastiske krabbe-tegning er udset til et layout!

torsdag den 25. marts 2010

Baby Elna og afsked med pædagog

I dag skal vi se familiens seneste medlem, min nye 'niece' Elna, som blev født den 6. marts. Jeg har lavet et kort til hende og pyntet en kurv med gaver. Min kusine er ikke meget for pigefarver til sin datter, så kortet er pyntet med blå og lilla. Tøjet derimod er købt af en drenge-mor (alias mig), som ellers aldrig køber lyserødt og derfor følte en stærk trang!



I morgen er sidste arbejdsdag for den pædagog, som forrige år kørte Asbjørn ind i vuggestuen. Vi skal til morgenmad på stuen og jeg har i bedste amerikanske tak-til-skolelæreren-stil lavet et kort til Iben, som tak fordi hun har passet vores søn. Måske man også giver en pædagog æbler?

onsdag den 24. marts 2010

Imaginisce challenge

Efter Asbjørn blev lagt i seng lavede jeg endnu et layout. Denne gang til en skitse fra Imaginisce's blog. Det fantastisk søde papir fra Imaginisce købte jeg for et år siden, så det er skønt endelig at have et layout hvor det er brugt.