Pin It button on image hover

onsdag den 17. marts 2010

Forår i luften

Der er forår i luften i disse dage. Forårsblomsterne er begyndt at blomstre og Asbjørn vil dagligt lege i haven, når han kommer hjem fra børnehave. Det er skønt, omend stadig en smule koldt. Han er også rigtig glad for at kunne være lidt ude uden sin flyverdragt!



Bagefter er det fantastisk at nyde en latte ind i varmen. Det er så hyggeligt med en dreng som også elsker god kaffe. Forleden drak han hele den Vanilla Latte, som hans moster havde med fra Starbucks til sin søster...


tirsdag den 9. marts 2010

Årets is-sæson skudt igang

Så er årets is-sæson officielt skudt igang på Amager! Den første is blev, helt i overensstemmelse med årstiden, spist med vanter på. Vi har også hentet den første 2 liters bøtte hos Ismageriet. Uhm. Målet er utvivlsomt, at der hele sæsonen er is af denne 'fedtfattige' slags i vores fryser.


onsdag den 3. marts 2010

StampARTic challenge

Et mål for 2010 er at begynde at lave kort. Da jeg faldt over en skitsekonkurrence hos StampARTic først på ugen, var det derfor oplagt at udfordre mig selv til at lave et kort med brug af en skitse og de få stempler jeg har. Jeg har i mangel af Promarkers og/ell Copic penne stemplet på farvet papir (woodgrain stamp fra Stampin’ Up til træet. Campingvogne, bil, sol og tekst er fra et Inkadinkado stamp sæt), men synes nærmest det er med til at fremhæve retro-stemningen. Sådan kan man være heldig i sin nød! Til solen har jeg brugt Perfect Pearls. Baggrundspapir fra Cosmo Cricket.


Der skal ikke herske tvivl om, at jeg i øjeblikket elsker alt med retro-campingvogne! Men kortet passer også perfekt til min storesøster, som inden længe pakker sin campingvogn til årets sæson.

God Jul bogstaver

I november sidste år købte jeg ’God Jul’-bogstaver i Søstrene Grene i håb om, at de skulle stå dekorerede i vinduet hele december. Det kom de ikke til. Til gengæld nægtede jeg at pakke dem ned før de var pyntet med QK og julepapir (Mistletoe serie fra Making Memories), og det er derfor en skøn fornemmelse nu endelig at pakke dem ned til julepynten og glæde sig til de skal frem den kommende jul.

torsdag den 25. februar 2010

Kaptajn Klo

Asbjørn elsker at se den gamle Peter Pan tegnefilm - og Kaptajn Klo er den store helt (hmm). Han er jo kaptajn og ikke sørøver! Det var derfor meget nærliggende at købe et Kaptain Hook kostume til ham i efteråret, da vi holdt ferie i Chicago. Efter at have prøvet kostumet i Disney-butikken kunne vi ikke få det af ham igen. Det vækker selvsagt en del opmærksomhed, når en 3-årig dreng går ned ad Michigan Avenue i den helt store udklædning!

Jeg har længe ønsket at tage nogle billeder af ham i kostumet, og det lykkedes at bestikke ham til at stå foran kameraet mod efterfølgende at se en tegnefilm. Det var det hele værd!



Den farlige kaptajn i kamp...


Mit yndlingsbillede er dette 'Rembrandt' lookalike, hvor Asbjørn ser ud præcis som da han kun var ét år.

tirsdag den 23. februar 2010

Flødeskum og bryllupsminder

Det er ikke blevet til mange layouts i år, så det var tiltrængt med en scrap-dag med en veninde i den forgange weekend. Jeg fik lavet en del layouts færdige, som har ligget uberørt siden Scrap-a-mania i maj 2009. Et udsnit af disse er her:


Jeg fik også leget lidt med mit nye studio-udstyr og fik taget et fantastisk billede af Asbjørn.


Udstyret bliver stående fremme i stuen til jeg får nogle gode billeder af ham i hans fastelavns kostumer!

lørdag den 20. februar 2010

Kort til producer og 'pirater'

Min svoger vandt i aftes en pris i årets Berlin Film festival. Jeg har lavet et kort til ham for at hylde sejren, omend Guldbjørnen må vente. Jeg har udskåret filmstrimmel og clapboard med Silhouette.


Efter en investering i QK pirat-dies fik jeg lavet et par kort til to drenge, som lige har haft fødselsdag. Så er nogle af dem endelig indviget! Glæder mig til at lave pirat-tema til min søns 4-års fødselsdag til sommer.