Pin It button on image hover

tirsdag den 30. november 2010

Nu er der snart officiel nedtælling til jul


Romantic Snow Globes by WiddlyTinks.com

mandag den 29. november 2010

Gavemærke mandag

Så er det blevet mandag igen! Denne uges gavemærke er lavet med Glimmer Glam og distress ink.


[Stempler: Panduro og Kaiser Craft, ink: Versa mark, Distress ink, Tattered Angels Glimmer Glam]

torsdag den 25. november 2010

Julekalender

Jeg har haft en Karen Foster kalender liggende siden sidste jul, som nu endelig er blevet pyntet. Jeg drømmer i mit stille sind, at den hver dag rummer et stykke lækkert Peter Beier chokolade, som min mand har lagt i hver skuffe. Er det for meget forlangt? Hvis jeg er heldig kan de små skuffer også rumme smykker...


Julekalenderen er pyntet med en ny juleserie fra Echo park og pyntet med forskellige Quickutz dies, som på mystisk vis har sneget sig ind i min samling!


Kalenderen var hurtigt pyntet, da jeg endelig kom igang. Man kan snildt skære de små stykker ud til skufferne, mens man ser CSI New York :-)


[Papir: Echo Park 'Merry Christmas', tal: American Crafts 'Thickers', Echo Park og QK, diverse QK jule-dies, filtbort og juletræer fra Panduro]

onsdag den 24. november 2010

Den første vintersne i haven

Denne morgen var der endelig faldet sne på Amager! Asbjørn spurgte om det nu var jul og kunne slet ikke vente med at komme ud i sneen. Han var hurtig til selv at komme i tøjet (sker ikke så tit...), så han kunne nå at lege i haven inden han skulle i børnehave. 

mandag den 22. november 2010

Gavemærke mandag

Det er tid til ugens gavemærke - i et forsøg på at lave et nyt hver uge indtil jul. Denne uge er gavemærket udskåret med Spellbinders tag-die og pyntet med en 'blomst' lavet af cirkler.


Du laver blomsten på denne måde: Udstik 6 cirkler i samme størrelse. Fold fem cirkler forsigtigt på midten, som vist nedenfor. 


Brug en finger til at trykke papiret fladt i midten af cirklen. Selve folden skal ikke trykkes flad. Fold derefter endnu engang, mens du stadig kun trykker papiret fladt i midten af cirklen. Lav denne anden fold så du får to 'blade' i samme størrelse. Sæt en klat lim så folderne bliver hvor de skal.

Når du har foldet/limet alle 5 cirkler limer du dem fast på den sidste cirkel, side om side, så du får en blomst/rosette.


Jeg har sværtet kanten på min blomst og pyntet med bånd og blomster-brads.

[papir: Cosmo Cricket 'Matilda', Spellbinders tags, Making Memories brad]

lørdag den 20. november 2010

Hulter til bulter

Asbjørn har været vildt med Sebastian (dyrepasser) i mange år, så farmor havde arrangeret at vi skulle på Ringsted Bibliotek og se ham optræde med sange fra Hulter til bulter.


Efter showet fik Asbjørn den obligatoriske autograf.


Og én til autograf...på hånden.


Og det var så dagen hvor min søn opdagede, at man kunne 'tegne' på sin hånd! Siden har han gemt sig adskillige gange under bordet med en tusch (det ses bla. i det tidligere indlæg nedenfor). Det må jo være sejt at gøre, når ens idol også skriver på hånden, ikk?

mandag den 15. november 2010

Gavemærke mandag

Jeg har leget med stempler og distress ink med min søn. Det er der blevet nogle simple gavemærker ud af, som benytter lag-på-lag teknik med flere stempler.


Først har vi farvelagt et Manilla mærke med forskelige farver Distress Ink.



Derefter stempler motiv på gavemærket.


Her er Asbjørns resultat (inden der blev pyntet med sommerfugle og border!).

lørdag den 13. november 2010

Hjemmeristede bønner

Jeg fik en kafferister i fødselsdagsgave og det er en fornøjelse selv at riste sine kaffebønner, efter jeg i flere år har været flittig kunde af nyristede bønner hos Kontra Coffee og Risteriet. Nu køber jeg grønne bønner og øver mig i perfekte ristninger. Det er en hel videnskab og jeg rister smagfulde bønner med en stort portion held. Her er en gavepakke med nyristede bønner som en gave.




[gammelt papir, baker's twine, bogstav og dato stempel: Studio Calico, handmade stempel: Scrapper]

torsdag den 11. november 2010

Roskilde - kan I høre mig?

Efterårets Scrap-a-mania blev afholdt sidste weekend. Jeg havde besluttet mig for at lave julekort...og fik intet lavet! Men det var super hyggeligt (Tak, piger). Heldigvis var der en udfordring lørdag, hvor 15 scrappere kunne få et kit med materialer til et layout. Formål var at vise hvor forskellige layouts man kan få med samme materialer. Jeg fandt straks de ting frem, som jeg havde taget med til layouts (én ikke-kort-laver har vel en back-up plan?) og fandt heldigvis fotos, som passede til papiret...

Først et foto af alle layouts (den ene var desværre blevet taget ned igen):


Og her er et tættere blik på mit bud:


Vi fik hvidt papir, papir med blå skyer/striber, røde bogstaver, en blomst og mini stempler. Derudover måtte vi tilføje hvad vi havde lyst til. Jeg tilføjede Distress ink, masks fra Tim Holtz, en hjemmelavet tag og QK bogstaver til titlen.



Og det var så hvad jeg fik lavet af færdige produkter på to dage! Øv

mandag den 8. november 2010

Mobil foto fra bilen

En dag, da jeg ryddede op i filer på computeren faldt jeg over en folder med gamle fotos fra en mobiltelefon. Jeg fik fremkaldt nogle af dem og har bla. lavet dette layout med papir og pynt fra Sassafras Lass 'Indie Girl' serien.



[Papir og pynt: Sassfras Lass 'Indie Girl', bogstaver: American Crafts og Studio Calico, stempler: Inkadinkado]

lørdag den 6. november 2010

Kastanjefly

Højsæson for kastanjedyr har været over os. Og det er der kommet et layout ud af, som viser det fly jeg blev tvunget til at bygge af tændstikker og kastanjer...


[Papir: Cosmo Cricket 'Eart Love', bogstaver: American Crafts, stempel: Studio Calico, washi tape]

torsdag den 4. november 2010

Cykeltur i skoven

Et efterårslayout med fotos fra en cykeltur i Dyrehaven.





[Papir: Sassafras Lass, bogstaver: American Crafts, glitter: My Mind's Eye 'Lush', distress ink, perler og snor]

tirsdag den 2. november 2010

Køkkenbordet

Endelig endnu et layout fra Sketchbook kurset i august. Nu mangler jeg kun at lave layout til en skitse!


[Papir: Bazill og Pink Paislee 'Starlight', bogstaver: American Crafts, klistermærke: Pink Paislee 'Starlight element stickers', brad]