Pin It button on image hover

lørdag den 26. juni 2010

Homemade

Magpie Club har den mest fantastiske skitse i denne måned, så jeg måtte prøve den! Jeg har lavet et layout med Asbjørn i vores lokale isbutik Ismageriet.



Det er blevet tradition (eller en 'special event') at Asbjørn får en smagsprøve, når vi henter is. Og sidste gang var vi heldige at se den fabelagtige retro-bil, som er gjort klar til sommer sæsonen. TFL.


[Papir: Bazzill, Cosmo Cricket og Little Yellow Bicycle, Bånd: My Mind's Eye 'Lush' og Farmer's marked, ticket: Making Memories, sticker: October Afternoon og American Craft (titel), blomster: American Crafts 'Dear Lizzy']

fredag den 25. juni 2010

Nostalgi

For 14 år siden rejste jeg rundt i 18 amerikanske stater. Jeg mødtes bla. med min daværende kæreste (og nuværende mand) og hans ven i Houston, hvor min amerikansk/finske veninde Susanna boede. Sammen kørte vi til New Orleans, hvor dette 'nostalgiske' foto er taget.



[Papir: Little Yellow Bicycle, Studio Calico, Pynt: Maya Road, K&Company og Rayher, Bogstaver: American Craft og Cosmo Cricket]

torsdag den 24. juni 2010

Jeg husker år 2007

My Mind's Eye har en skitsekonkurrence over temaet: "I remember...". Jeg husker...2007, hvor Asbjørn nærmede sig sin første fødselsdag. Hvor var det stort at få sådan en lille dreng i vores liv! Hans smil smitter af, og hans tilgang til verden lærer mig nye ting hver dag. Jeg er taknemmelig.





[Papir: My Minds's Eye 'Quite Contrary: Little Boy Blue', Brad: My Mind's Eye 'Lush', Bogstaver: Amercan Craft 'Dear Lizzy Thickers', klistermærker: Cosmo Cricket tekst og American Craft hjerter, Glossy Accents og 3D puder]

92 års fødselsdag

I dag bliver min farmor 92 år. I 90 års fødselsgave fik hun en rundtur til seværdigheder på Amager (det blev regnvejr, så vi skylder faktisk stadig nogle besøg...). Her er et simpelt layout jeg har lavet fra vores første stop på Amager Strandpark. Tillykke med fødselsdagen, du gamle :-)


[Papir: DCVW, bogstaver: Bacic Grey, punch: Stampin' Up, diverse QK]

onsdag den 23. juni 2010

Glædelig Skt. Hans aften

I dag fejrede vi Skt. Hans aften med bål i haven hos venner, og ungerne ristede marchmallows i gløderne. Vejret var fantastisk til at sidde udenfor.


Det bliver også hyggeligt når vi engang tager Asbjørn med til stranden for rigtigt at opleve denne hyggelige danske bål-tradition. Om et par år regner vi med at han kan holde sig vågen til efter mørkets frembrud :-)

Jeg vil også dele et hurtigt layout jeg har lavet med et to år gammelt foto af Asbjørn centralt placeret i midten, da vuggestuen fejrede Skt. Hans med sang på legepladsen. Det er printet på papir og hang på hans stue. Igen i år havde de lille bål i børnehaven og Asbjørn fortalte hvordan heksens ansigt blev helt sort og kosten brændte inden hun fløj til Bloksbjerg!


[Papir: Basic Grey, Stempler: Studio Calico, Ink og embossing: Tim Holtz, maling, sandpapir og Pink Paislee tape]

Længe leve mormor

Min skønne mormor fyldte 80 år i søndags, og vi er nu godt igang med at fejre årets runde familie-fødselsdage. Min niece og nevø har allerede rundet de 10 år og en ny familie-baby er født (hun er derfor med på listen om ti år!) - så nu mangler vi blot 30 år, 40 år og 60 år.

mandag den 14. juni 2010

American Football

I September sidste år var Asbjørn til sin første American Football kamp sammen med Chris og Steen. Far tog en masse billeder med sin mobiltelefon, mens mor var til Scrapfest i Mall of America. Alle havde det fantastisk!


Jeg er specielt vild med de billeder, hvor hele Asbjørns hoved er inde i popcorn bøtten.

[Papir: K&Company 'Classic K', alfabet: QK, jouurnaling spots: Jenny Bowlin og K&Company, diverse udskåret med Silhouette]

søndag den 13. juni 2010

Introduktion til jagt

Jeg har lavet et jagt-layout med Asbjørn og bukken fra maj til en skitse-konkurrence.  


[Papir: Karen Foster, Jillibean Soup og Cosmo Cricket, bogstaver: Cosmo Cricket og Making Memories, dies: QK og Silhouette, Glimmermist 'Jack O'Lantern', bånd]

Til layoutet har jeg brugt skitse #68 fra The Scrappiest. Det var en ekstra udfordring for mig, fordi jeg generelt undgår store cirkler, uanset om de klippes ud eller er trykt på papiret.

lørdag den 12. juni 2010

Legekammerat

Asbjørns første legekammerat fra børnehaven var på besøg i marts, og det skulle naturligvis dokumenteres. De var sååå søde, da de sad på sengen og læste og sang for hinanden.


[Papir: Canson, Studio Calico 'Home Front', Sassafras Lass, stickers: Studio Calico, ramme udskåret med Silhouette]

Layoutet er lavet efter denne skitse af Julie Bonner:

fredag den 11. juni 2010

Kattekillinger

Asbjørn har set sine første kattekillinger hos mormors nabo. De sidder i tryg afstand på mormors skød.


Så rykker vi nærmere og inspicerer mistænksomt de små dyr.


Okay. De virker ikke farlige, og endelig tør vi røre ved de små uldtotter.

Isvinter 2010

Nu hvor minderne om den kolde, danske isvinter har lagt sig vil jeg dele nogle layouts fra årets første måneder. Der var så meget sne i så lang tid, at vi fik taget billeder nok til mange flere layouts end dem jeg har nået indtil nu.

Vi kørte til Avedøre Holme og gik en tur, da vi så at isen i havnen gik hele vejen ud til havet. På layoutet er to forskellige fotos sat sammen for at vise isen (som var dækket af sne).


[Papir: Cosmo Cricket, alfabet og snefnug: QK]

Den første gang vi havde Asbjørn med på vores lokale kælkebakke var der ikke så meget sne, så vi kunne stadig cykle frem og tilbage. Steen spændte derfor kælken bagpå cyklen som en anden slædehund! Senere på vinteren måtte vi gå... 

[Papir: My Mind's Eye 'Colorful Christmas', alfabet: QK, bånd]

Til dette layout har jeg brugt en teknik jeg fandt hos Tattered Angels, hvor der først males med Gesso/akrylmaling og derefter sprayes med Glimmermist. Et decideret scraplift! Check deres 'Educators' side, som har fantastiske tips og overflod af inspiration til brug af mist.

[Papir: Canson, Glimmer Mist, bogstaver: Basic Grey og Making Memories, punch: EK sucess og Martha Stewart, diverse brads]

Det sidste layout er fra juleaftensdag 2009 hos mormor og morfar. Mormor og moster er med ude og lege i sneen.

[Papir: K&Company 'Christmas Cheer', Studio Calico 'Home Front', Crate Paper, bogstaver: Sassafras Lass, rammer: K&Company, snefnug og stjerne: QK, sticker: Studio Calico, Glimmer Mist]

torsdag den 10. juni 2010

1 års fødselsdag

Jeg har mildest talt haft en kreativ blokering på at få Asbjørns fødselsdage ned på layouts. Nu bliver han fire år og jeg har ikke lavet én eneste fødselsdagsside! Det hele ligger parat til flere layouts pr. fødselsdag, og nu har jeg endelig fået hul på opgaven med et layout fra hans første fødselsdag, hvor han hygger sig med sin allerførste lagkage (wink!). Jeg har brugt denne skitse og har erstattet papir med fotos.


[Papir: Canson, October Afternoon 'Thrift Shop', Farmer's Marked bånd, hvid uni-ball Signo pen og titel udskåret på Silhouette]

tirsdag den 8. juni 2010

Rough and Tough

Jeg er ved at være igennem den præmie jeg modtog fra Love2scrap, da jeg vandt en konkurrence i december sidste år. Præmien var hele Rough and Tough serien fra Fancy Pants Design, så der var nok at gå igang med! Her er de layouts jeg har lavet indtil nu:







mandag den 7. juni 2010

Et helt specielt julefoto

Jeg er gået igang med at scrappe alle mine juleaftener (der er lang vej endnu...) og har lavet et layout med det eneste billede der blev taget af mig i julen 1985. Og så vender jeg endda ryggen til! Denne jul var helt speciel for mig og min familie, fordi den markerede afslutningen på et langt sygdomsforløb.



[Papir: Bazzill, Basic Grey og Sassafras Lass. Diecuts: QK. Punch: Stampin' Up, stickers: Sassafras Lass og October Afternoon]

lørdag den 5. juni 2010

Fars dag

Asbjørns far arbejder på Carlsberg, så det var nærliggende at lave et mini album til fars dag - med gamle Carlsberg coasters?










fredag den 4. juni 2010

Lille trold

En gang imellem kommer Steen hjem med reklame varer fra Carlsberg. De er ikke altid lige kønne, og den 'hovedbeklædning' Asbjørn bærer på dette layout er ingen undtagelse:


[Papir: DCWV, Basic Grey og Jillibean Soup ('Old World Cabbage Stew'), stickers: Hambly Screen Print, DCVW og Basic Grey. Punch: EK Success og Fiskars]

tirsdag den 1. juni 2010

Lav produktivitet i weekenden

Man må konstatere at shopping er sjovere end arbejde, når man sidder i en hal fyldt med butikker til scrap-a-mania.  Produktiviteten var lav i weekenden og jeg kom hjem med fem layouts lørdag (søndag var min eneste bedrift at spraye glimmer mist på et ark baggrundspapir). Her er mit hurtigste (15 min) og langsommeste layout (3-4 timer):